Musikkens ABC

Musikkens ABC er et ekstra tilbud for musikskolens begynderklaverelever i 2. – 5. klasse. Det er vigtigt, at klaverelever også har noget for sig selv, og dermed bliver deres sociale sammenhold styrket.
Musikkens ABC bruger legen til at arbejde med musikkens grundlæggende begreber. Eleverne leger med rytmer, noder og toner, og får meget større udbytte af undervisningen, fordi de pludselig oplever, at det er både sjovt og udfordrende at lære teori på en anderledes og legende måde. Music Mind Games og Music Work Out systemet, suppleret med mange sjove og lærerige musikspil til leg og træning, giver et helt andet engagement og øget koncentration i timerne.

Musikalsk Fællesfag, Louise

I Musikalsk Fællesfag arbejder vi ud fra hørelærens 3 hovedpunkter: rytmik, harmonik og melodik. Vi leger med emnerne og griber dem an fra forskellige vinkler. Vi skal synge, spille, lave motorikøvelser, skabe vores egne talekor og meget mere. Vigtigst af alt, skal vi have det sjovt! Musikalsk Fællesfag gør dig bl.a. dygtigere til at læse noder og bruge ørerne, hvilket gør det nemmere og sjovere for dig at arbejde med dit hovedfag.

Storband

Blandet sammenspilshold for elever, der gerne vil dyrke musikken sammen med andre. Uanset hvilket instrument, du spiller, kan du være med her. Holdet er for elever, der har spillet et par år.

Big Band

I musikskolen tilbydes der sammenspil i mange forskellige størrelser og genrer. I Bigbandet som består af 5 saxofoner, 4 trompeter, 4 tromboner og guitar, klaver, bas og trommer, ofte er der også mulighed for at have en sanger med. Dette er den optimale besætning men der kan sagtens spilles god bigband jazz med varierende besætning. Genre mæssigt spiller Bigbandet et bredt udvalg af sange hentet i jazzland men der er mange gode pop sange som egner sig rigtig godt til at blive spillet af et bigband.